Jeg er nu lidt over 2 måneder inde i mit andt skoleår her i
Tiniteqilaaq, og burde nok have skrevet tidligere, men eftersom jeg kom hjem,
er tiden faktisk gået meget hurtigt, og meget er jo blevet hverdag efter at jeg
har boet her i over et år, så måske kommer der ikke nær så mange opslag dette
her skoleår som der gjorde sidste skoleår. Men jeg vil prøve at holde jer
opdateret.
Da jeg ankom til bygden efter jeg havde holdt sommerferie,
virkede folk glade for at jeg var tilbage, nogle mere end andre, og mange
spurgte om jeg havde haft en god ferie. Så det var dejligt at føle sig
velkommen tilbage efter at man har været på ferie.
Det hele tegnede også til at det skulle blive et spændende
år som vi skulle gå i gang med, der skulle starte en ny lærer på skolen,
eftersom at en af timelærerne var gået på pension. Personligt havde jeg også
bedre kunnet forberede mig til at skal undervise i dette her skoleår, ved at
jeg har kunnet bestille bøger, og kende lidt til elevernes niveau og hvilken
arbejdsmetode de bedst kan lide. Men jeg var også stadig spændt på om
undervisningen ville gå bedre, om der stadig ville være nogle vanskeligheder.
Da jeg kom tilbage til bygden, kunne jeg også se at der var udbrud af
skoldkopper, så jeg blev også spændt på om jeg nu ville blive smittet.
Opstarten gik meget godt, og det virkede også til at
eleverne var blevet mere rolige, eller at de bare selv startede en lidt ny
tilgang. Men det kan også være at de måske kan føle lidt mere struktur, fordi
nu er jeg ikke selv startet helt fra bunden. Men der gik ikke mange uger før
end at det viste sig at jeg havde fået skoldkopper, så nu blev jeg nød til at
melde mig syg nogle dage. Men selvom jeg havde fået skoldkopper var jeg nu
meget heldig, for jeg havde læst og hørt at når man som voksen får det, burde
kløen og feberen blive meget værre end mår man er et barn, men jeg slap for
meget kløe og havde kun lidt feber, men til gengæld havde jeg fået nogle
ordentlig store skoldkopper. Jeg fik dog mine skoldkopper på et lidt uheldigt
tidspunkt, for det var samme tidspunkt som filmfolkene skulle være her sidste
gang, dog var vi så heldige, at de sidste dage de var her var jeg frisk nok til
at lave noget, men jeg lignede stadig jeg ved ikke hvad. Men der er jo ikke det
som makeup ikke kan klare.
Lige efter at filmfolkene var taget afsted, var jeg så
heldig at jeg havde fået mulighed for at komme med på en studietur, som betød
at jeg skulle 14 dage til Island, sammen med 6. klassernes bygdebørn i
Østgrønland. Det vil sige de børn som går i 6. klasse i Tiniteqilaaq, Kulusuk,
Kuummiut, Sermiliqaaq og Scoresbysund. Der var dog ingen 6. klasse elever i
bygden Isortoq, så ingen med derfra. Det
var en rigtig god studietur, hvor at det var sjovt at se børnenes reaktion bare
meget simple ting, fordi for mange af dem, var det første gang at de så noget
andet end deres bygd og Tasiilaq. Så børnene skulle også lige lære et par ting
om trafiksikkerhed, for lige pludselig var der jo trafik, hvor man skal passe
på.
Selvom de bor på Grønland og har masser af is, så kan de ikke stå på skøjter
På Islandsturen er der en dag hvor vi mødes med Islands Præsident Guðni Th. Jóhannesson
Bygdebørnene som var med.
Det er vist en rigtig jernhest
På Island er der også en god udsigt
Da jeg kom hjem fra Island, var der dog nogle lidt kedelige
nyheder, den nye lærer som var startet, havde valgt at stoppe og rejse hjem
igen, så det var ikke lang tid den nye lærer var her, og grunden jeg har fået
at vide, er at det var mange ting, men at der var ingen af os som skulle føle
os skyldige. Men det viser nok bare lidt, at man skal være gjort af noget
bestemt, for at kan klare en tilværelse som er meget anderledes end den man er
vant til hjemme i Danmark. Den nye lærer havde dog heller ikke haft optimale
betingelser i starten. Bygdeskibet var i gang med at blive repareret, så der
gik lidt ekstra tid inden at hendes ting kom. I løbet af lidt over en måned,
havde bygden været uden forbindelse over 2 gange af lidt over en uges varighed.
Og ja børnene havde vist også givet en lidt hård start som jeg selv var udsat
for, men det er man uden tvivl klar over når man starter som lærer et nyt sted,
at børn skal teste en af.
Men ellers nyder jeg at være her, og føler mere og mere som
at Tiniteqilaaq er mit hjem, selvom jeg flere gange savner takeaway, ordentlig,
hurtigt og stabilt internet og tro det eller ej, men faktisk også lidt friske
grøntsager, som for eksempel bare almindeligt salat, så man kan lave en rigtig
burger. Derudover er jeg blevet valgt som lærerrepræsentant, hvilket betyder at
jeg er kommet i skolebestyrelsen, så det bliver også spændende at prøve og
opleve hvordan det er, når det drejer sig om en bygd.
Ude at sejle hvor man så lige støder på nogle hvaler
Så bliver der hjort rent i bygden
Dumpen efter den er blevet "tømt"
Så nydes der nordlys igen
Og det er stadig rigtig flot
Hej Anders
SvarSletJeg såg din film just på Cmore. Det gjorde ett starkr intryck, hvilka otroliga landskap, norrsken og hvilken morsom plass. Ik håber at all er godt der. Sluttet med isbjörnar var flot. Er der virkelig så att hunden får valpar ute og ammar der?
Hilsen fra Finland
Pauliina, lærerinde i svensk og fransk